Nordic Food College

Konkurrencevindende forslag

Nordic Food College, Nykøbing Mors
Type
Uddannelse og institutioner
Beliggenhed
Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M
Bygherre
EUC Norvest – center for uddannelse og erhverv
Årstal
2018
Areal
811 m2 brutto
Ydelse
Totalrådgivning med fagudbud, byggeledelse og tilsyn
Anlægssum
12 mio. kr. ekskl. moms
Ingeniør
Rambøll, Viborg
Se Nykøbing Mors i projektatlasset

Nordic Food College er et ambitiøst projekt med en stor passion for fødevarer. Under tematikken ”Fra jord til bord” behandles hele værdikæden fra spirende afgrøder til gastronomisk servering. Den samme tilgang har vores team benyttet i arbejdet med at tegne fremtidens uddannelses institution. Dette projekt har fokus på de individuelle fagligheder, og skaber de bedste fysiske rammer for at eleverne skal kunne dygtiggøre sig, samtidig med at der skabes plads til nørderi og fordybelse, vækkes nysgerrigheden for andre fagligheder eller en anden tilgang. Bygningen skaber stor sammenhæng mellem inde og ude – fra jord til bord. Projektet bruger altså arkitekturen som aktivt værktøj i opbygningen af faglig viden og stimulans til socialt samvær eller fordybelse. Bygningen er åben og ærlig, den fortæller dens egen historie. Det er et moderne bæredygtigt byggeri, med de fordele dette medfører i forhold til trivsel og ressourceforbrug, men samtidig en respektfuld bygning der lægger sig op af den kulturhistorie og byggestil der er på stedet. Projektet forventes indflytningsklart 1. juni 2019.

Billeder

Har I et lignende projekt? Flere uddannelse og institutioner
Designforslag til MS+ Arkitekter – ikke den officielle hjemmeside.